Indhold
- Glem-mig-ikke - En profil
- Lille profil af glem-mig-ikke
- Hvor kommer navnet glem-mig-ikke fra?
- Placering og blomstringstid afhænger af sorten
- Prydplante kun siden det 19. århundrede
- Tips
Glem-mig-ikke kaldes også Blue Eyebright
Glem-mig-ikke - En profil
Små himmelblå, sjældent hvide, lyserøde eller gule påfuglstjerner - dette er det kendetegnende ved glem-mig-ikke. Det meste af planten er hentet fra familien Raublattgewächse som en forårsblomst i haven eller i potten. En profil af den populære haveplante.
Lille profil af glem-mig-ikke
Hvor kommer navnet glem-mig-ikke fra?
Navnet er garanteret siden det 15. århundrede. Det tilskrives blandt andet en legende, hvor den sarte plante havde bedt den kære Gud om ikke at glemme hende.
Glem-mig-ikke betragtes også som en blomst af loyalitet og farvel i kærlighed.
Placering og blomstringstid afhænger af sorten
Den ikke-giftige glem-mig-ikke er en af forårets blomster, da den hyppigst dyrkes i haven eller karbadsorterne stammet fra skoven glem-mig-ikke. De har deres vigtigste blomstring i maj.
Glem-mig-ikke er også populært som at plante i vandkanten. Til dette trækkes mysken glem-mig-ikke som en flerårig busk.
I naturen er det mest gunstige sted for glemme mig ikke skyggefuldt til delvis skraveret. Direkte sol tolererer ikke den flerårige. Jorden må aldrig tørre fuldstændigt ud og kan være sumpet i sumpen Glem mig.
Prydplante kun siden det 19. århundrede
Glem-mig-ikke blev gennem århundreder betragtet som en vild plante, som også blev brugt som en medicinalplante.
Først i det 19. århundrede blev blomsten trukket som en prydplante i haver. De kultiverede former, der bruges her, kommer enten fra skoven glemme mig eller fra sumpen glemme mig ikke.
Glem-mig-ikke kan foretrækkes i huset, men er ikke egnet som stueplante.
Tips
Det trivielle navn glem-mig-ikke baseret på en legende bærer prydplanten ikke kun på det tyske sprog. På engelsk kaldes hun Forget-me-not. Tidligere blev planten populært omtalt som lobelia og mandlige trofaste.